Lækre dadelkugler

Sådan laver man en lækker salat

Jeg er efterhånden – hvis jeg selv skal sige det, blevet ret god til at lave lækre salater. Sådan en salat med noget bid i og en masse flotte farver. Her giver jeg nogle tips og tricks og et bud på en lækker salat:

img_8837  img_8833

En lækker salat for mig, er ikke en salat der består af Iceberg salat, tomat og agurk – det er jo primært vand og mætter ikke ret længe. Jeg putter alt muligt i mine salater, jo flere forskellige ting der er i, jo bedre! Lidt ligesom hvis man blander en salat i en salatbar – det er bare lidt sjovere og salaten kan dermed blive et måltid og ikke bare lidt tilbehør.

Jeg sørger for at der er nogle grønne grove grøntsager i mine salater, og gerne noget der også er lidt sødt. F.eks. Er spinat og gulerod en rigtig god blanding og så måske med lidt appelsin og noget kål til at give syrlighed og bid. Derudover synes jeg nødder er et hit i salaten, det kan være hakkede mandler eller græskarkerner. Jeg slutter næsten altid af med en skefuld pesto – enten rød eller grøn, det giver en dejlig rund smag og samler salaten.

img_8530

Her er et bud på en lækker efterårssalat der for mig holder til aftensmad og til frokost dagen efter:

150g. spidskål (den lilla er min favorit)
200g frosne ærter
50g revet gulerod (ca. 2-3 gulerødder)
1 appelsin
1 rød peberfrugt
1 lille håndfuld græskarkerner
1 spsk. grøn pesto

fuldend måltidet med valgfri kød, jeg kan anbefale varmrøget laks eller kylling.

God fornøjelse (;

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre dadelkugler