Evaluering på 8 ugers kost og træningsforløb

Jeg gjorde det! og nu kan jeg fortælle jer hvordan det er gået:

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er MEGA stolt af mig selv. Jeg havde ærlig talt ikke troet, at jeg ville klare dette forløb så godt, som jeg har gjort. Jeg troede det ville blive meget hårdere og at jeg ville være tæt på at give op mange gang. jeg vil ikke sige det har været nemt – overhovedet ikke, men jeg har haft en ild ideni der bare har været on fire siden dag 1, og som har fået mig igennem uge efter uge. Dengang jeg bookede Tina til denne forløb, var jeg mentalt 100% klar på at der skulle ske noget nu, jeg var klar til at kæmpe. Jeg har nu kæmpet i 8 uger – ikke 100 % efter planen men 95 % efter planen. Jeg er SÅ overrasket over hvor få gange jeg har haft lyst til noget udover det mad jeg skulle spise, og det er meget stort for mig, som ellers godt kunne kæmpe med Binge-eating (overspisning) op til flere gange om ugen.

De første uger var hårde, men jeg kom igennem og jeg synes jeg har fået noget rigtig lækkert mad i de her 8 uger. Min træning har også været mega fed – hård og lang, men det hele værd.

b12134b9-1c70-4c02-ab6c-4251821d75ca

Hvad er mine resultater så?
Her kan jeg lige så godt starte med at være ærlig: Jeg havde meget høje forventninger til mig selv og nok også nogle urealistiske mål, som jeg undervejs har måtte indse ikke kommer til at blive nået på de her 8 uger. Man skal jo huske på, at rom ikke blev bygget på én dag, og jeg taber mig åbenbart heller ikke 8 kilo på 8 uger og får six-pack – så ville livet jo være nemt. MEN jeg har tabt mig 3,8 kg og 14 cm på kroppen. Og det er jeg sgu stolt af! Jeg har bygget rigtig mange muskler de sidste 8 uger, og man skal huske på at muskler vejer mere end fedt, så vægten kan man ikke bruge til ret meget.

Vigtigst af alt er, at jeg har lært rigtig meget om kost, træning og mig selv på de her 8 uger. Jeg har blandt andet lært, at det ikke er så svært at sige nej og at det i det fleste tilfælde bliver accepteret 100%. Jeg har også lært ikke at være bange for kulhydrater og eksotiske frugter længere – hvilket jeg er utrolig glad for, da de jo smager mega lækkert. Jeg har gjort mig en del erfaringer om hvor meget kød, grønt og kulhydrat jeg skal have igennem en dag og det er virkelig en rar ting at have styr på. Udover dette er jeg igen blevet meget glad for styrketræning og 100% sikker på, at det er der jeg satser mine penge i stedet for at bruge lang tid på cardio træning.

Et før/efter billede kommer måske.. det er lidt grænseoverskridende at skulle dele sådan nogle ting.

792ac772-b535-47f2-9478-1e741578e0f0

Hvad skal der så ske nu?
Jeg kæmper videre! nu er jeg nået så langt, og jeg er stadig slet ikke tilfreds. Det er nu det bliver rigtig svært, for nu skal jeg finde min egen balance og få det til at fungere. Der er ingen tvivl om, at jeg vil køre videre som jeg gør nu, for jeg vil stadig gerne ned i fedt% og op i muskelmasse, så jeg kan være mega lækker til jul (sommeren er jo ligesom forbi, så det er lidt for sent).

Jeg har det simpelthen fantastisk rent fysisk, min krop fungere og bliver stærkere og jeg har ikke ret mange dage, hvor jeg ikke har noget energi. Jeg vil prøve at holde mig væk fra raffineret sukker, så meget som muligt – også bland selv slik, selvom jeg savner sådan en omgang utrolig meget, men jeg ved at jeg får det rigtig skidt, hvis jeg spiser det, især fordi jeg har holdt mig fra det så længe nu, så der er ingen grund til at udfordre dette svage punkt.

STAY STRONG!

Lige til sidst: Jeg vil til enhver til anbefale et forløb hos Tina, hun ved virkelig hvad hun snakker om og er en rigtig god støtte at have. Hun har virkelig åbnet mine små øjne op for en helt ny mad-verden og et meget sjovere liv. TAK TINA 🙂 http://iformmedtina.dk/

 

/ Laura

Status efter 4 uger

Jeg er halvvejs i mit forløb!

Det er slet ikke til at forstå, at jeg allerede er halvvejs i mit forløb med I Form Med Tina, på mandag har jeg 4 uger tilbage og de kommer til at gå lyn-hurtigt. Jeg købte et online forløb på 8 ugers kost og træning med opstart d. 3 juli 2017. Dette blogindlæg vil handle om hvordan jeg har det, hvad der er sket med mig og hvad jeg går og spiser og træner.

Hvordan har jeg det?
Jeg har det helt fantastisk! Jeg kan i den grad mærke at der sker noget med min krop og med min psyke. Jeg har en helt fantastisk dejlig let følelse i kroppen, der er ingen oppustethed eller væske i kroppen og det er så skønt. Mit energiniveau er ret stabilt i løbet af dagen – og et fokus igennem dette forløb er også, at holde mit blodsukker nogenlunde stabilt, hvilken jeg synes lykkedes ret godt. Jeg har fin energi til at klare mine træninger, også selvom jeg ligger i kalorieunderskud. Jeg kan også mærke på min krop, at jeg taber mig. Det er jo nok noget af det aller bedste. Mit tøj sidder meget bedre og jeg synes selv jeg er mere tilfreds med det jeg ser i spejlet. der er stadig lang vej at gå, men efter 4 uger er der næsten tabt 4 kg – det er ret godt gået synes jeg selv.

Udfordringer undervejs:
Jeg har haft mange udfordringer undervejs, specielt fordi jeg valgte at holde min sommerferie i uge 2 og 3 af forløbet. Jeg var hjemme hos min familie i Århus, og her kunne meget være gået galt. Vi var både i Zoo, til mormors fødselsdag og jeg har besøgt et par veninder. MEN jeg holdte planen og jeg blev ikke fristet, hvilket er rigtig godt gået af lille mig – der overraskede jeg faktisk mig selv ret meget. Jeg er derfor på en bølge af lykke og gåpåmod lige i øjeblikket, for hvis jeg kan klare 2 uger hjemme i Århus uden at falde i, så kan jeg klare ALT! Så fuck janteloven, jeg er så mega stolt af mig selv. Udover Århus-udfordringen var det også hårdt at starte på job igen, fordi folk spørger så meget ind til forløbet. Det er helt okay de gør det og jeg synes det er fedt med alt den interesse, men det gør også bare, at jeg tænker ekstra meget over det og ikke bare “glider igennem hverdagen”. Desuden har denne uge på job været med fristelser af div. kage osv. men jeg har klaret det 100%.

Træningen:
Hvad angår træningen går det også ret godt. Jeg kan se jeg får mere markerede muskler og jeg er ikke lige så øm i kroppen, som jeg var i starten. Jeg synes dog ikke jeg har kunne øge min vægt i de forskellige øvelser ret meget, men den vægt jeg har på, har været hård nok. De første 4 uger har træningsprogrammet bestået af rigtig mange supersets, hvilket er sindssygt hårdt! Det er muligvis derfor jeg ikke har kunne have mere vægt på, da der skulle være plads til 2 øvelser ad gangen. De sidste 4 uger ændres træningsprogrammet til flere single-sets så jeg kan fokusere på én ting ad gangen og min styrke i hvert sæt, hvilket forhåbentlig vil blive med lidt tungere vægt. Det bliver også rart de næste 4 uger ikke at skulle eje hele træningscenteret, fordi man skal bruge 2 ting ad gangen, men blot holde sig til en. Hver træning sluttes af med 15 min HIIT cardio (Høj Intensiv Interval Træning) og så har man slet ikke mere energi, men det er pisse fedt!

img_8723 Image result for håndvægt
Image result for never give up fitness quotes img_8647

Kosten:
Jamen hvad spiser du så Laura? MASSER af grønt! Jeg har altid været lidt af en kød-pige og har f.eks. trives godt i Dukan-kuren da man skal spise rigtig meget kød. Men nu skal jeg spise sindssygt meget grønt, og det er jeg faktisk begyndt at synes er ret lækkert. Jeg har også lært at spise kylling, som ellers altid har været et problem for mig, da jeg har fået bræk-fornemmelser hvis jeg fik for meget – det har jeg ikke fået endnu. Det er heller ikke så svært at spise alt det grønt, for det er ofte blandet til nogle mega lækre salater eller i ovnen som en lækker varm ret. Dog havde jeg mine problemer i uge 3, hvor der var rigtig meget kylling, kål og spinat på programmet, og det blev næsten lidt for meget. Jeg har haft en kostplan de sidste 4 uger, hvor der stod til punkt og prikke, hvad jeg skulle have til hvert måltid. F.eks. Proteingrød (havregrød med æggehvider) med bær til morgenmad, knækbrød med pålæg og grønt til mellemmåltid, rester fra dagen før til frokost, noget protein og nogle bær om eftermiddagen og kød og grønt til aftensmad. Derudover må jeg spise natmad, hvis jeg bliver sulten efter aftensmaden, men det har jeg ikke haft brug for ret mange gange. En overskuelig kostplan, som jeg er ved at være ret gode venner med.
I de næste 2 uger skal jeg selv planlægge frokost og aftensmad og de sidste 2 uger skal jeg selv planlægge alt jeg skal spise. dette skal selvfølgelig tage udgangspunkt i det jeg har lært, men det giver lidt mere frihed og mulighed for mealprep og udnyttelse af alle madvarer så jeg får mindre madspild. Det bliver SÅ godt.

5103c9e9-0feb-4230-88f0-3b4ca1ea8399

Det blev et ret langt indlæg, men sådan et forløb kræver en god forklaring.

Hav en dejlig dag!

/Laura

Status efter 1,5 uge

[wpsocialite]

Her går det rigtig godt!

Jeg trives med alt det mad jeg spiser og jeg kan mærke at min krop har det godt. Det eneste jeg lige skal vænne mig til, er det proteinpulver jeg skal indtage: jeg er ikke fan. Men ned kommer det!

Træningen er mega hård! Jeg er vandt til at træne og troede egentlig ikke jeg var svag – men stærk det er jeg dælme heller ikke – endnu! Der er masser supersæt i øvelserne, hvilket er sindssygt hårdt og effektivt, og nok også derfor jeg ikke føler mig ret stærk. Men det er pisse fedt!

Maden er fyldt med smag og virkelig lækker! Se lige nogle af de her billeder:

img_8503 img_8530 img_8533 img_8606 img_8609 img_8612

Jeg fortsætter glædeligt og har ikke engang haft lyst til noget sukker endnu. I morgen tager jeg hjem til Århus i 1,5 uge og når jeg kommer hjem derfra, har jeg min første opfølgning med Tina – er meget spændt!

/Laura

Der skal ske noget spændende!


Yes du læste helt rigtigt! Jeg har taget et skridt ud af min comefortzone og gjort noget vildt. Jeg har længe tænkt på at gøre det, men har altid sagt “ej det kan ikke passe jeg ikke kan det her selv”! Hvilket jeg har indset nu, at jeg åbenbart ikke kan.

Jeg har købt et 8 ugers kost og træningsprogram fra http://Www.Iformmedtina.dk og jeg starter på mandag d. 3 juli ! Det bliver uden tvivl meget krævende og en kæmpe omvæltning, men jeg er SÅ klar. Der skal ske nogle ting nu og jeg håber inderligt at det her bliver nøglen til, at jeg får bugt med nogle af mine dårlige vaner.

img_8474

Sååå watch out! Det bliver vanvittigt og forhåbentlig er jeg snart bom-stærk og mega lækker! (Håber jeg…)

/Laura

Min træning

Jeg elsker at træne! Det er en helt fantastisk følelse og et sted hvor jeg kan være mig, presse mig selv til det yderste og samtidig slappe af.

img_7751

img_8318

Min træning er meget bred, jeg træner ikke efter noget bestemt program, men lidt mere hvad jeg lige føler der er behov for. Jeg træner 4-6 gange i ugen og dette er både en blanding af styrketræning og kondition. Som nævnt i tidligere blogindlæg ligger mit fokus primært på kondition og fedtforbrænding lige nu – dvs. Jeg træner en masse cardio såsom løb, spinning og cross-trainer. Jeg har i perioder fokuseret mest på styrketræning, med få cardiotræniger i løbet af en uge, men det er som om der ikke sker det ønskede med min krop. Derfor prøver jeg noget andet nu.

Jeg er uddannet bikefit (spinning) instruktør hos Fitness World – og jeg elsker det. Jeg er vild med den følelse man får i instruktørsadlen og den høje musik der fylder salen. Jeg er ikke ret meget til holdsport og træner næsten altid alene, derfor passer spinning rigtig godt til mig.

I dag bestod min træning af 4 km løb og 55 minutters spinning. På en spinningtime hvor jeg selv er instruktør forbrænder jeg altid ca. 600 kalorier, så jeg vil tro jeg har for brændt 800-900 kalorier i løbet af min træning i dag. Det sker langt fra hver dag i ugen, så i dag var en af de bedre.

Hvordan træner I?