Bagte kikærter med krydderi

Søndag er næsten altid en dag, hvor jeg udfolder mig lidt kreativt i køkkenet. I går var ingen undtagelse – jeg prøvede at lave de her bagte kikærter for første gang, og de blev ret lækre.

img_9117

Du skal bruge følgende:

2 dåser kogte kikærter
3 spsk. olivenolie
3 tsk. paprika
2 tsk. løgpulver
1 tsk. salt
1/2 tsk. peber.

Bland det hele i en skål, fordel på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen på 200 grader varmluft i ca. 20 min (hold øje med dem).

OBS! Kikærterne bliver ikke sprøde, men de får en dejlig rund smag og er rigtig gode som fyld i en lækker salat.

Næste gang vil jeg putte noget hvidløg og chili pulver i blandingen, det tror jeg også er rigtig lækkert (:

Sådan laver man en lækker salat

Jeg er efterhånden – hvis jeg selv skal sige det, blevet ret god til at lave lækre salater. Sådan en salat med noget bid i og en masse flotte farver. Her giver jeg nogle tips og tricks og et bud på en lækker salat:

img_8837  img_8833

En lækker salat for mig, er ikke en salat der består af Iceberg salat, tomat og agurk – det er jo primært vand og mætter ikke ret længe. Jeg putter alt muligt i mine salater, jo flere forskellige ting der er i, jo bedre! Lidt ligesom hvis man blander en salat i en salatbar – det er bare lidt sjovere og salaten kan dermed blive et måltid og ikke bare lidt tilbehør.

Jeg sørger for at der er nogle grønne grove grøntsager i mine salater, og gerne noget der også er lidt sødt. F.eks. Er spinat og gulerod en rigtig god blanding og så måske med lidt appelsin og noget kål til at give syrlighed og bid. Derudover synes jeg nødder er et hit i salaten, det kan være hakkede mandler eller græskarkerner. Jeg slutter næsten altid af med en skefuld pesto – enten rød eller grøn, det giver en dejlig rund smag og samler salaten.

img_8530

Her er et bud på en lækker efterårssalat der for mig holder til aftensmad og til frokost dagen efter:

150g. spidskål (den lilla er min favorit)
200g frosne ærter
50g revet gulerod (ca. 2-3 gulerødder)
1 appelsin
1 rød peberfrugt
1 lille håndfuld græskarkerner
1 spsk. grøn pesto

fuldend måltidet med valgfri kød, jeg kan anbefale varmrøget laks eller kylling.

God fornøjelse (;

Lækre dadelkugler

I weekenden havde jeg gæster, og i den forbindelse lavede jeg dadelkugler. De er sunde, nemme at lave og altid et hit! Her deler jeg opskriften på en lille portion, som man altid kan gange op til en størrer:

  • 100g dadler (uden sten)
  • 1 spsk. Kokosolie
  • 10 mandler malet til mandelmel
  • 3 spsk. Kokosmel
  • 3 spsk. Usødet kakao
  • 1/2 tsk. Vanilje
  • 1/2 tsk. Kanel (kan undlades)

img_9062

Pil alle stenene ud ad dadlerne. Stavblend dadler og kokosolie sammen, til en cremet masse. Tilsæt alle øvrige ingredienser og ælt det godt sammen med håndkraft (jeg har ødelagt min minihakker ved denne portion, og min foodprocessor kan heller ikke klare det). Når massen er ensformiget og hård, er den klar. Tril små kugler af dejen og placer dem på en tallerken eller bageplade – størrelsen bestemmer man selv. Jeg plejer at smelte noget 75% chokolade, som jeg dypper dem i, og så drysser jeg enten med kokosmel henover det som pynt, eller hakkede mandler. De serveres bedst kolde.

God fornøjelse!